Angst – social angst, panikangst, fobi, PTSD

Angst er ganske almindeligt at opleve. At blive bange eller utryg ved noget er en ganske logisk tilstand, som vi i mange tilfælde er helt bevidste om indtræder. Opstår den samme form for frygt igen og igen, begynder vores hjerne at reagere instinktivt og vores reaktion bliver os en vane, som er helt udenfor vores bevidsthed og kontrol.

angst

Hvad er panikangst og generaliseret angst?

Man ved ofte ikke hvad der udløser angsten, kun hvilke situationer der har større tendens til at udløse et angstanfald. Man kan derfor gå konstant rundt og være bange for at få et angstanfald, hvilket stresser kroppen og sindet rigtig meget.

Dette er meget ødelæggende for livskvaliteten og begrænser eller styrer typisk ens liv rigtig meget.

Hvad er Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD

Hvis du har været udsat for voldsomme oplevelser som ulykker, krig, overfald eller lignende kan du få det man kan kalder for Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD eller på dansk en posttraumatisk belastningsreaktion.

Hvis du har PTSD vil du typisk opleve nogle af følgende symptomer:
– flash backs eller drømme om de voldsomme oplevelser
– konstant alarmberedskab / konstant angstfølelse
– søvnproblemer
– koncentrationsbesvær

Det er som om kroppen hele tiden går med en oplevelse af, at de voldsomme oplevelser kan ske igen, og det på trods af, at man eksempelvis er kommet hjem fra krigszoner, eller der ikke er nogle mennesker omkring en til at overfalde én.

Hvad er social angst?

Ved social angst vil man have en frygt eller overdreven nervøsitet når man er sammen med andre mennesker, og vil typisk føle sig meget vurderet af andre. Tankevirksomheden hos personen med social angst vil derfor handle meget om, hvad andre tænker om én.

Den typiske og set i lyset af symptomerne normale reaktion på social angst er, at man har en tendens til at undgå sociale sammenhænge eller måske endda begynde at isolere sig fra andre mennesker.

Da vi som mennesker er sociale og er afhængige af hinanden, er det dog ikke en god løsning at isolere sig. Men det er bare noget man gør, fordi lysten til at være sammen med andre mindskes. For det er ubevidste mønstre der begynder at styre adfærden.

Angsten kan i mange tilfælde også gå ud over ens selvværd eller selvtillid, fordi man føler sig unormal på grund af angsten.

Men der er ikke noget unormalt i angst. Faktisk oplever over 1/5 af befolkningen at have angst på et tidspunkt i deres liv.

Desuden kender de fleste folk angst-følelsen, da de oplever den i form af en simpel fobisk tilstand, hvor angsten dog typisk er rettet mod noget mere specifikt.

Frygt for angsten

Rigtig mange oplever endda, at bare det at være bange for at få et angstanfald kan udløse selve angstanfaldet. Man kan derfor også snakke om en følelsesfobi overfor angst.

Dette kan også være medvirkende til, at man får skyldfølelse, fordi man selv tror man fremkalder angsten. Men angst er et ubevidst fænomen, så man kan typisk ikke styre eller kontrollere angsten. Det er nærmest definitionen på angst, at man netop ikke kan styre eller kontrollere angsten.

Men med hypnose kan der typisk gøres noget ved angsten, så du behøver ikke at få ødelagt din livskvalitet på grund af angsten. For hypnose er et godt redskab til at ændre på angsten, og i kombination med en hypnotisør der er uddannet i effektive NLP teknikker er det er meget effektivt værktøj mod angsten og angsttilstande.

Symptomer

Typiske symptomer på angsten er hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfølelse, sveden, rysten, tørhed i munden mm.

En del personer med angstsymptomer begynder at drikke, for at prøve på at dæmpe angsten, hvilket kan resultere i et alkohol misbrug.

Det er selvfølgelig aldrig en løsning, men derimod blot endnu et problem at kæmpe med.

Ved åndedrætsbesvær hvor man føler, at man ikke kan få vejret, kan nedenstående øvelse typisk hjælpe. Men den løser sjældent problemet.

Fobier

Enkelfobier er den hyppigste psykiske lidelser. Ca 10% af befolkningen har en eller flere helt specifikke genstande eller situationer, som fremkalder voldsom ubehag, og som man derfor forsøger at undgå at udsætte sig selv for.

Udsættes man for det man har fobi for, udløser det ofte et panikanfald. Og da dette er voldsomt ubehageligt, både fysisk og psykisk, er det helt forståeligt, at begynde at undgå at opleve situationen igen.

Hvis dit liv er blevet indskrænket, fordi du er begyndt at undgå det du frygter, begynder fobien at være ødelæggende og belastende for dig som lider af fobien og det påvirker også dine omgivelserne.

Fobier har det med at vokse, og nogen gange brede sig til andre områder også. Derfor er det vigtigt at tage sin fobi alvorlig og eventuelt behøves der hjælp til at slippe den.

Der findes utrolig mange forskellige fobier.

Jeg har erfaring med at hypnose kan afhjælpe:

  • Angst/frygt for at flyve (flyskræk – aerofobi)
  • Angst/frygt for dyr (frygt for hunde, frygt for katte, fuglefobi)
  • Angst/frygt for edderkopper (edderkoppefobi – araknofobi)
  • Angst/frygt for tordenvejr (atrafobi)
  • Angst/frygt for højder (højdeskræk – akrofobi)
  • Angst/frygt for bakterier (bacillofobi)
  • Angst/frygt for at være alene (autofobi)
  • Angst/frygt for nåle (aikmofobi), læger (iatrofobi), blod (hæmofobi)
  • Angst/frygt for tandlæger (tandlægeskræk – odontofobi)
  • Angst/frygt for at gå i skole (skolefobi)
  • Angst/frygt for kvalme og opkast (emetofobi)