Jeg har en 4-årig Psykoterapeut uddannelse fra Psykoterapeut Akademiet.

I min klinik i Næstved anvender jeg psykoterapi i mine sessioner kombineret med NLP, og hvis det skulle ønskers også hypnose.

Psykoterapi  handler om at hjælpe mennesker af med livets udfordringer, vanskelige perioder i liver og finde en god vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst og trist.

Der kan være mange forskellige årsager til at få psykoterapi og samtaleterapi. De fleste der kommer i min klink kommer, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med dårligt selvværd, angst, OCD, fobi, depression, stress, mindreværd, fobi, tankemylder, generthed, mobning, mistrivsel mv. Det kan også være mennesker, som har været ude for en  traumatisk oplevelse, og som befinder sig i krise eller af andre årsager har behov hjælp for at komme videre i livet.

Psykoterapi kan også hjælpe mennesker, der ikke er i krise, men som har udfordringer og som måske vil lære mere om sig selv og udvikle sig, enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi er samtaleterapi og i min behandling anvender jeg forskellige teknikker. Der findes forskellige grene inden for psykoterapi, men fælles for al psykoterapi er, at man ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere problematikker og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser der gør, at man for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst.

Med andre ord handler psykoterapi om at støtte og hjælpe mennesker til at få indsigt i, samt forstå deres udfordringer for derefter, at give dem de værktøjer som behøves, for at få mennesker til at fungere bedre i hverdagen og at de får en bedre livskvalitet.